Butikken

Velkommen til


Butik Den Grønne Hest

Butikken og handelsbetingelser

Har du rideudstyr, du ikke længere bruger, eller er du på udkig efter brugt kvalitetsudstyr til enten dig selv eller din hest til den rigtige pris?
Så er Butik Den Grønne Hest det helt rigtige sted for dig.



Køb


Butik Den Grønne Hest har fået rigtig godt fat i hestefolket og gjort det nemt for hundredevis af kunder at købe og sælge brugt rideudstyr.

Vi har et bredt udvalg af varer, så hvad enten du skal bruge tøj til stævne eller træning, kan du være sikker på at blive klædt godt på fra hjelm til støvlespids til en pris, du helt sikkert ikke finder andre steder. Vi har også et fuldt dækkende vareudvalg til din hest.

Vi sørger altid for, at alle varer i butikken er af den bedste kvalitet, så du kan få glæde af dine køb i lang tid.

Vi sætter en ære i at levere personlig og kompetent service, og vi giver altid en kop kaffe, du kan tage med dig rundt i butikken efter gode fund.

Du kan betale kontant, med mobilepay eller med kort i butikken.


Sælg


I butikken kan du sælge det rideudstyr, du ikke længere bruger, så andre kan få glæde af det, og så du kan få ryddet op i skabene og finde noget, du bliver gladere for.

Som udgangspunkt sælger vi alle typer rideudstyr af alle mærker, så længe udstyret er af god kvalitet. Det betyder, at udstyret ikke må have skader eller være så slidt, at det ikke holder meget længere. Begrænsede skader på gode dækkener reparerer vi dog gerne for dig.

Vi tager dine ting i kommission i en aftalt periode (typisk 6 måneder), og du får løbende udbetalt for salget ved henvendelse i butikken. Der går 1/3 af beløbet i kommission til butikken for salgs- og annonceringsarbejdet. Du kan godt sælge dine ting gennem butikken selv om du ikke bor på Sjælland (i køreafstand til butikken), vi har hjulpet mange jyske kunder.



Handelsbetingelser

:

Momsregler

Når det drejer sig om momsregler, kan varerne hos Den Grønne Hest inddeles i to kategorier; alle de varer, som butikken har i kommission og fabriksnye varer, der sælges fra Den Grønne Hests eget lager. Der er forskellige momsregler for de to kategorier.

Om den ene eller anden momregel gør sig gældende, når du køber en vare, betyder ikke noget for din pris, men hvis du handler som momsregistreret virksomhed og derfor vil trække moms fra i det eget regnskab, skal du være opmærksom.


Varer i kommission

Ved varer, der sælges af butikken på vegne af en privatperson, beregnes der ikke moms, uanset om der er tale om en brugt vare eller en ny vare, men butikken betaler selvfølgelig moms af kommissionen. Da der ikke er købsmoms på sådanne varer, betyder det også, at du ikke kan trække moms fra i dit eget regnskab.


Fabriksnye varer fra eget lager

Køber du en fabriksny vare som ejes af butikken, vil prisen på varen inkludere moms. Butikken betaler selvfølgelig moms af hele salgsprisen.
På disse varer er der altså købsmoms. Det betyder at du kan trække moms fra i dit eget regnskab, hvis du handler som momsregistreret virksomhed.


Når du køber en vare, vil det fremgå af din kvittering, om det er den ene eller anden type vare du køber, og om varen du køber sælges efter regler for kommissionshandel eller efter de almindelige momsregler.


Find os


Gammelgårdsvej 22, Darup

4000 Roskilde

Tel: 60 87 00 06 (svarer kun i åbningstiden)


Gammelgårdsvej 20

Darup

4000 Roskilde

Telefon +45 60 87 00 06

Email: info@butikdengroennehest.dk

CVR: 39876558

Læs vores Privatlivspolitik her 

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Læs mere
Godkend